Musens huse.
Af P.B. Phillips
Der var engang en mus
Som boede i et hus.
Med vægge lavet af jord
Og et tag af græstørv.
Som drømte om et hjem
I præsidentzonen.
Et palads i guld, sølv og messing
Ikke et mudret loft dækket af græs.
Og han ville ovenikøbet have gulvvarme.
Så han sparede og sled
Han vinkede farvel til alle sine ferier.
Arbejdede, til hans poter var helt røde.
Og uanset hvor meget han prøvede,
Fangede solen ham aldrig i sengen.
Han var oppe med lærken
Industriens lyse gnist.
Indtil hans penge hobede sig op i banken.
Nu var han klar
Hans beslutning var klippefast.
For at finde en flot udsigt
Han gik ikke glip af nogen mulighed.
For at finde sin store sal
Uden nogen porrer overhovedet.
Placeret i et landskab, værdigt for guderne.
Hus, hundegårde, stalde
alle med matchende gavlender.
En kilometer lang indkørsel,
Og porte 6 meter brede.
Garager til 10 biler
Et sted der kunne rivalisere med Romanov-tsarerne.
Den største af de store landejendomme.
Møblerne ville være Hepplewhite
Tapet elegant og lyst.
Sale af udsmykket gotisk storhed
Forgyldte rokoko-detaljer, der overstråler selv Bambrough.
Grunde af Capability Brown ville fjerne enhver rynke,
fra besøgende nede fra byen.
Hertuger, grever og baronetter
Ville ankomme med violiner, fløjter og klarinetter.
For at spise og danse hele natten
Under lyset fra krystallysekroner.
Glamour og munterhed
Fra ypperstepræst til lægmand.
Festerne ville være rigets samtaleemne.
Når det var tid til at gå
Ingen dame i taftkjole,
Ville ønske at forlade stedet før daggry
Som en ensom dronningebonde.
Engang stolte unge fyre
Ville tage afsted som gamle ænder.
Overdådigheden ville blæse dem omkuld.
Dette var musens drøm
Hans sjæl, hans plan.
Men tingene går ikke altid, som man ønsker.
Tingene tog en drejning
Som vi snart vil lære.
I 40 lange år havde han arbejdet, sparet og slidt.
Men på bare én dag blev alt totalt ødelagt.
Hans timing kunne ikke have været værre.
Han investerede alle sine opsparinger samme dag,
Sydhavsboblen var bristet.
Gammel nu, alene, hans helbred væk.
Lægerne prøvede alt hvad de kunne
Men blodet flød ikke helt, som det skulle.
Musen havde ignoreret glæden i sit liv,
Ingen tid til venner, børn eller kone.
Han indså for sent
At skæbnen var hans mage.
Hybris var en forfærdelig herre.
Aldrig havde han joket, sunget eller lært at flirte.
Han udåndede sit sidste ensomme åndedrag,
fra en pude af jord.
I et hjem lavet af jord
Og et tag af græstørv.
Dette var HANS hjem.
Ikke i præsidentzonen.
Intet palads i guld, sølv og messing
Bare et hul med et mudret loft,
helt dækket af græs.
Og ingen gulvvarme ovenikøbet.