Slinker
Af P.B. Phillips

Fordrevet – Halloween-rim

​

Mørkt og fugtigt er der, hvor Slinker sneg sig.

Under deres hjem, skjult, sikkert og ildelugtende.

 

Her kunne han se, fuldstændig uset

Hvor folk var, og hvor de havde været.

 

Landsbyboerne, i tider der svandt

Drev ham væk og fik ham til at græde.

 

Slinker så ikke ud, som de havde ønsket

Hans ansigt misdannet, hans ører helt skæve.

 

Selv hans forældre fornægtede deres søn

Adspurgt om de havde børn, sagde de 'Nej. Ingen'.

 

Som kun niårig blev han smidt ud af sit hjem

Efterladt i skoven, vidt og bredt ville han strejfe.

 

Farer og modgang, kulde og skræk

Han gemte sig for bjørne om dagen og ulve om natten.

 

Han skrabede en tilværelse sammen af; træ, græs, flod og sten

Han sang for Solen, græd ved Månen, glemt, alene.

 

Han levede ud over sin tid, tidsalder efter tidsalder

Hans hjerte var frit, men hans sind i et bur.

 

Ensomhed gør noget, som andre pinsler ikke kan

Den gnaver i sjælen, og kærligheden rådner den.

 

Men ikke Slinker, han var elsket af guderne

De voksede op med at våge over ham og favoriserede hans chancer.

 

Solen bevæger sig altid mod højre, civilisationer kom og gik

De, der afskyede ham, er nu støv, fuldstændig brugt op.

 

Byer erstattede; prærie, skov og mose

Klart vand blev brunt, ren luft blev til smog.

 

Hans vilde hjem var helt væk, han tog til deres afløb

Fodret af deres affald, vandet af syreregn.

 

Folk frygtede ham altid og slog ham med pinde

Vi burde se os i spejlet, vi idiotiske tåber. 

​