Et uddrag af prosa fra:
A Crimson Moon.
Af P.B. Phillips

De fleste korniske folk bor i landsbyer, der klynger sig til kysten. Deres hytter er gemt i kløfter og bølgepiskede bugter. Min rute inde i landet førte mig gennem landsbyerne Gwennap og Lanner. Jeg følte, at jeg, sammen med de sidste forårs-kodrivere, havde hele hertugdømmet for mig selv.

​

Højlandet vest for Devoran til Cambourne er barskt, dramatisk, udfordrende, men dybt og ældgammelt smukt. Slottet ved Carn Brea matcher perfekt landets udseende og stemning; Saint Michael’s Tower ser ud til at vokse direkte ud af klippen, det er bygget på. Stierne, der krydser plateauet, bugter sig gennem kamphærdede tornbuske. Det var for tidligt på året til, at lyngblomsterne kunne male hedelandskabet lilla; selv gillyflowers lå skjult. Jeg tror ikke, jeg så et eneste træ hele dagen; i hvert fald ikke et, der var højere end hovedhøjde.

​

Denne yderste vestlige spids af Cornwall har været pilspidsen, der er slebet af en million års vestenvind. Zephyrus blæser konstant hen over Atlanten, uden noget til at stoppe ham i tusindvis af miles. Intet, før han og hans bølger brager direkte ind i de serpentinholdige klipper ved The Lizard.

​

​