Nutmeg, Dronning af Bath og Wells.
Af P.B. Phillips

Syvsoveren gemte sig trygt for vinterens blæst,

Langt fra frost, eller ræv og andre udendørs farer

Trygt i sit mægtige stenpalads,

Sovende i en seks måneder lang nat.

 

Åbn dine sorte perleøjne lille Muskat,

Dronning over alle Englands syvsovere

Vi ved, at under hendes vinterdvale,

Gør hun det kun to gange.

 

Tusind mil over hende,

kaster Saltair-loftet sin magiske forbandelse

Gargoylerne kunne grine,

de er bare for højt oppe til at fortælle det.

 

Juledagens rosenrøde daggry,

oplyser timen før kirken

Lige før den første bibellæsning,

eller klokkeringning fra tårnet.

 

Hendes majestæt fester på godbidder fra depotrummet,

for at give energi til den særlige dag

Hvis hun boede uden for katedralen,

ville hun kun spise muggent vinterhø.

 

Før novicerne vasker sig og klæder sig på,

og korgængerne synger i koret

Lille Dronning ræser op ad de slidte trin,

højere, og højere, og højere.

 

Piler langs de skjulte passager,

undgår de indkommende præster

Men de har for travlt til at lægge mærke til Muskat,

alle lider de efter sidste nats fest.

 

Tronende i krogen af en buegang,

finder Dronningen sit ophøjede sæde

Højt oppe i taget har hun en perfekt udsigt,

Mens menigheden spændt mødes.

 

De rigeste nær alteret,

Lords til venstre, og Ladies til højre

De trængende fattige bagerst,

prøver at få et bedre udsyn.

 

Så, ankomsten af biskoppen af Bath & Wells,

hans pragt kender ingen grænser

Med en hat af spirret gylden pragt,

Og alt besat med juveler, i sølvkjoler.

​

Med et vink står kirkefolkene,

koret synger Muskats yndlingssalme

Stemmerne bygger op til et crescendo,

så ganske pludseligt,

er alt stille og roligt.

 

Lille Dronnings øjne glimter og danser,

ved julens vidunderlige syn

Små kop-ører drikker musikken ind,

og sitrer med rytmen af hellige ritualer.

 

Så endelig, den sidste prædiken givet,

og sunget er den sidste salme

Muskats sind henrykt,

hendes lille sjæl fyldt, ud over kanten.

 

Folkene går for at skåle på dagen

og sender kalken rundt

kun den lille Dronning bliver tilbage,

i sit mægtige palads.

 

Den enorme katedral er nu hendes,

og kun hendes alene

Men trætheden er for meget for den lille syvsover,

Så det er tilbage til hendes hyggelige kælderhjem.

 

Men sov ikke for dybt Dronning Muskat,

Helligtrekonger er kun tolv korte dage væk

Vågn op for at nyde de fejringer,

og gå derefter i dvale til maj.

​

​