Skriget.
Af P.B. Phillips

Klatr blot op ad stigen, trin for trin.

Ind gennem det åbne vindue og tag billedet, hvor det hang.

 

Tilbage samme vej, som jeg kom, og ned til bilen.

Ingen grund til at skynde sig, ingen grund til at køre så langt.

 

Seks år tidligere begik jeg nøjagtig det samme røveri fra det samme Oslo-museum.

Samme mangel på låse, alarmer og sikkerhedsvagter, jeg så dem aldrig.

 

Det norske politi formåede ikke at finde mig; så sløve, det er langt ud over en joke.

Ingen kriminel mastermind, bare en fyr, der er lidt skør og lidt flad.

 

Selvom jeg havde billedet hængende i min lejlighed, var de betjente, de sendte, ikke de bedste.

Til sidst kunne jeg ikke sælge det, bar det under armen og overgav mig selv til anholdelse.

 

Et hundrede og tres millioner dollars er Skriget værd, eller det siger de i hvert fald.

For mig ligner det bare, hvordan jeg havde det, hver eneste dag.

 

Jeg var en slyngel, så ung fodboldspiller, før jeg blev tyv, en core célèbre.

Men til sidst blev jeg reduceret til at stjæle det mærkelige par sokker, bare en helt almindelig plebejer.

 

Som kun 57-årig tager jeg afsted til himlen, forhåbentlig møder jeg min helt Edvard Munch.

Jeg håber, han har sandwich, jeg er sulten, da jeg døde lige før frokost.

​